Pressemeddelelse: Superligabilletter på spil ved AsylSyds første fodboldturnering

Pressemeddelelse: Superligabilletter på spil ved AsylSyds første fodboldturnering

SønderjyskE sponsorerer 20 billetter til vinderholdet af AsylSyd første fodboldturnering

Center Bolderslev og Bolderslev boldklub B1950 arrangerer lørdag den 28.maj 2016 AsylSyds første fodboldturnering for spillere fra AsylSyd samt B 1950. Hvert af de fem opholdscentre i AsylSyd stiller med et hold, som sammen med B1950 skal ”kæmpe” om førstepræmien, som er et gavekort svarende til 20 billetter til en Superliga kamp på Sydbank Park, Haderslev sponsoreret af SønderjyskE. B1950 sponsorerer medaljer og pokal. Hvert hold medbringer i alt 20 personer (spillere/personale/trænere). Center Bolderslev står for catering på dagen i form af sandwich, frugt m.m.

– Vi fik en sportslig udfordring fra Center Aaløkke’s beboer, og vi tog den. Centermedarbejdere på Center Bolderslev så en god idé og tog initiativ til at lave en turnering centrene imellem. Det er et godt afbræk for asylansøgerne, og samtidig får de noget samvær på tværs af bopælsadresser og ikke mindst en god portion motion, som de måske ellers ikke ville have fået, siger Lars Bækman Dehn Schønwald, afdelingsleder Center Bolderslev. Omdrejningspunktet for turneringen er det sociale aspekt og at mødes i sportens verden med fokus på fairplay og ikke mindst skabe nye venskaber.

Der uddeles også præmier til 2. og 3.pladsen, så præmie-og pokaloverrækkelsen vil være afrundingen på en sportslig eftermiddag for alle; spillere, personale og de fremmødte tilskuer fra lokalbefolkningen.

Tid og sted
Lørdag den 28.maj 2016 fra kl. 10- 14.30 (efter pokaloverrækkelsen).
Bolderslev Fritidscenter, Stadionvej 34 B, 6392 Bolderslev

Fakta
AsylSyd er driftsoperatør for Udlændingestyrelsen og driver syv asylcentre beliggende i Tønder, Aabenraa og Esbjerg Kommuner.
Der er i alt syv centre i AsylSyd; 5 opholdscentre og 2 børnecentre.
Virksomheder der har biddraget til arrangementet i form af sponsorater:

  • Føtex, Aabenraa
  • ABL Food Kliplev
  • Kohberg, Bolderslev
  • SE (Sydenergi)
  • SønderjyskE

Yderligere oplysninger
Afdelingsleder Center Bolderslev, Lars Bækman Dehn Schønwald, mobil 23 27 16 23
Teamkoordinator Center Bolderslev, Lars Lenz Jonasson, mobil 20 29 54 24



Skip to content