Kom til åbent hus på Center Hviding og oplev det nye hus 3


Kom til åbent hus på Center Hviding og oplev det nye hus 3

Nu har du en sjælden mulighed for at opleve livet på et asylcenter. Fredag den 9. juni fra kl. 15.00 – 18.00 byder Center Hvidings beboere, personale og frivillige inden for til en dag, hvor besøgende i en hyggelig og uformel atmosfære får et indblik i hverdagen for centrets 302 beboere. Du bliver samtidig en de første, der får lov at opleve det nye Hus 3, som er en nyetableret afdeling for uledsagede 17-årige asylansøgere.

En dag med sang og dans, rundvisninger og smagsprøver

Center Hviding er AsylSyds største center og huser i dag 302 beboere. Med åbent hus-arrangementet åbner de nu dørene for både deres hjem og deres historier. På guidede rundvisninger har du mulighed for at høre fortællinger fra beboernes hverdag og komme med rundt på hele centret, der foruden værelser og fællesarealer også tæller en sundhedsklinik, en genbrugsbutik, et cykelværksted og grønne områder med legepladser og boldspilsarealer. Dagen byder på oplæg og forskellig underholdning, og for de ekstra aktive gæster er der mulighed for at danse og synge med beboerne og spille fodbold- og cricketkampe med og mod centrets unge sportstalenter.

Snør sportsskoene, tag din ven under armen og kom til en hyggelig dag på Center Hviding, Ribevej 27, 6760 Ribe.

Program for Aktivitetshuset og Hus 3

  • Smagsprøver på lokale retter
  • Informationstavler om asylansøgernes forhold, f.eks. hvor meget de får udbetalt i lommepenge
  • Informationsstand om frivillighed
  • Oplæg fra vores engagerede frivillige, blandt andet om at deltage i mødregruppen
  • Sange og danse fra forskellige lande. Gæster er meget velkomne til at deltage!

Løbende hele åbningstiden igennem

  • Rundvisning på centret og i det nye Hus 3 af medarbejdere og / eller beboere
  • Mulighed for at deltage i fodboldkampe på fodboldbanen og på multibanen
  • Mulighed for at spille cricket med vores dygtige crickettalenter fra Hus 3
Skip to content