På asylskolen i Ribe er det fælles sprog dansk

Dato: 10.januar 2017

På asylskolen i Ribe er det fælles sprog dansk

RIBE: Eleverne er fra 6 til 16 år gamle, og de har en meget forskellig ballast med i rygsækken. Nogle af eleverne har oplevet en traumatisk flugt i en synkefærdig gummibåd over Middelhavet. Nogle børn har aldrig gået i skole i deres hjemland og kommer så til Danmark som analfabeter og skal gå i en skole, hvor de fra dag ét skal lære at tale dansk.

Vi er på besøg på asylskolen i Seminariehuset i Ribe. En skole med lige nu 54 børn og unge fra lande som Syrien, Irak, Afghanistan, Yemen og Armenien. Eleverne bor på asylcentret i Hviding. Nogen af dem i familier, som har fået opholdstilladelse i Danmark – andre, som venter på, om de kan få det.

– For os er det målet at forberede eleverne til almindelig skolegang i en dansk folkeskole. Det handler ikke kun om at lære eleverne det danske sprog, men i høj grad også om normer, kulturer og måden at være sammen på, som er meget forskellig fra det børnene kender fra deres hjemlande, konstaterer Lene Rahbek, leder af asylskolen i Ribe.

Empati

– Vi skal lære børnene empati. Det betyder blandt andet, at de ikke må slås. Når man slår andre børn gør det ondt. Så måden at være sammen på og løsning af konflikter er noget af det vi i starten bruger en del tid på. Og her arbejder vi tæt sammen med forældrene, siger skolelederen.

De yngste børn er i skole fra klokken 7.30 om morgenen til 13.15, hvor de tager toget hjem til Hviding. De ældste går i skole en time ekstra. At elevernes ballast ofte kan være traumatisk giver Lene Rahbek et eksempel på.

– En dag skulle en syrisk dreng på syv år skrives ind i skolen. Jeg spurgte ham, om han havde nogle søskende. Hans mor var med og begyndte at græde. Hun fortalte, at familien var flygtet i en båd over Middelhavet, og at hendes datter var faldet over bord. Faderen sprang i vandet for at redde datteren, men både far og datter druknede – og nu er moderen alene med sin søn i Danmark. Det er blandt andet sådanne ting vore elever har med i bagagen, konstaterer Lene Rahbek.

Ihærdige elever

I den ældste klasse – elever fra 13 til 16 år – underviser Jette Sejerup, og hun er meget glad for sine elever.

– Eleverne starter rent sprogligt fra scratch. De her elever er ihærdige, og de ved godt, at læring og uddannelse er vejen frem, hvis de skal blive en del af det danske samfund. De er rigtig gode, siger hun.

16-årige Pejman Resolzadeh er kurdisk iraner, som har været 14 måneder i Danmark.

– Jeg har gået her et år, og jeg er glad for Danmark, fordi det er et demokrati. Han fortæller, at hans familie ikke kan vende tilbage til Iran, fordi hans far var aktiv i Kurdistans Demokratiske Parti og dermed er politisk forfulgt. Jeg vil gerne uddanne mig til tandlæge, og det håber jeg at kunne gøre i Danmark.

14-årige Anahit Martikyan kommer fra Armenien, men hun og hendes familie har endnu ikke fået opholdstilladelse i Danmark.

– Jeg er glad for at gå i skole i Ribe, og jeg vil meget gerne uddanne mig til frisør, fortæller hun på letforståeligt dansk.

Fakta

Fra 88 til 54

Da asylskolen startede i Ribe for et år siden var der 88 elever. Nu er der 54 elever. 34 er sluset ud i det danske samfund. Elever, hvis familier har fået opholdstilladelse og som derfor nu er flyttet til andre steder i Danmark efter at have boet i asylcentret i Hviding.