Gensidig kulturudveksling mellem beboere fra Center Aaløkke og elever fra Tønder Gymnasium


Gensidig kulturudveksling mellem beboere fra Center Aaløkke og elever fra Tønder Gymnasium



Unge beboere fra Center Aaløkke og en gruppe elever fra Tønder Gymnasium har sat hinanden stævne til gensidig kulturudveksling, som foregår under titlen ”Indblik i mit liv”. Det sker som et led i ”Mens vi venter”-projektsamarbejdet om mellem AsylSyd og Tønder Kommunes Biblioteker, som handler om fremme af kulturformidling til asylansøgere, imens de opholder sig på vores centre. Formålet er at afprøve idéer og udvikle metoder, der kan klæde asylansøgerne på til bl.a. demokrati og ligestilling.

”Indblik i mit liv” er opstået på baggrund af to fokusgruppeinterviews med unge beboere på Center Aaløkke, som afslørede et stort ønske om at møde ligesindede danskere. I forlængelser deraf har projektgruppen fra Tønder Kommunes Biblioteker med Ahmad Joumaa i spidsen taget udgangspunkt i konceptet om udvekslingsstuderende og overført det ind i beboernes kontekst som asylansøgere, der er indkvarterede på Center Aaløkke, imens deres sag bliver behandlet i Udlændingestyrelsen.

Det konkrete initiativ er blevet praktiseret ved at sætte en gruppe af unge beboere fra Center Aaløkke stævne med en gruppe elever fra Tønder Gymnasium, hvor de to grupper har lært om hinandens liv. Det er blevet dokumenteret i videoen, der kan ses ved at klikke på linket nederst.

Derudover har projektet også været omtalt i medierne – bl.a. her: https://www.youtube.com/watch?time_continue=1&v=bBrBPjTNOlY

Du kan læse mere om ”Mens vi venter” – projektet og se den samlede aktivitetsoversigt på hjemmesiden www.mensviventer.dk

Hvis du har yderligere spørgsmål, så tag kontakt til Ahmad Joumaa, som er projektansvarlig. Du finder Ahmad på Tønder Kommunes Biblioteker, Richtsensgade 10, 6270 Tønder, tlf. 74 92 98 21, e-mail: ahjo7@toender.dk


Skip to content