Asylprocessen

HvAD er en asylansøger?

En asylansøger er en person, der har forladt sit hjemland og indrejst i et andet land, hvor vedkommende
har indgivet ansøgning om international beskyttelse og ret til at opholde sig i landet som flygtning.

Alle asylansøgere i Danmark er omfattet af Udlændingestyrelsens pligt til indkvartering og underhold,
frem til myndighedernes afgørelse på asylsagsbehandlingen om ophold eller afslag.

Hvordan søger man asyl i danmark?

For at få asyl og blive anerkendt som flygtning i et andet land, skal asylansøgeren opfylde betingelserne i FN’s Flygtningekonvention eller betingelserne i Udlændingelovens § 7 om beskyttelsesstatus. Ifølge FN’s Flygtningekonvention opnår en asylansøger først status som flygtning, hvis vedkommende har velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af race, religion, politisk tilhørsforhold eller andet, og som lever med høj risiko for at miste livet, blive fængslet, tortureret eller på anden vis få krænket sine menneskerettigheder i sit hjemland.

Når myndighederne i Danmark imødekommer en persons ansøgning om asyl, får personen opholdstilladelse i Danmark og anerkendes samtidig som flygtning med ret til at blive beskyttet i Danmark.

Asylprocessen i Danmark foregår i 3 faser. Dansk Flygtningehjælp står bag  denne tryksag med illustrationer af hændelserne faserne, som nedenfor er gengivet i en forkortet udgave .

FASE 1

Ankomst og modtagelse

FASE 2

Behandling af asylsag

FASE 3

Ophold eller udrejse

AKTØRER OG INSTANSER I ASYLPROCESSEN

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Udlændinge- og Integrationsministeriet har det overordnede ansvar for forhold vedr. asyl, humanitær opholdstilladelse og familiesammenføring i Danmark.

Udlændingestyrelsen

Udlændingestyrelsen er den myndighed under Udlændinge- og Integrationsministeriet, som træffer afgørelser inden for Udlændingeloven (bl.a. asylområdet) samt ansvarlig for oprettelse og drift af asylcentre.

Flygtningenævnet

Flygtningenævnet er en afhængig klageinstans, som bl.a. behandler asylsager med afslag i første instans (fra Udlændingestyrelsen). Ved nævnsmøder deltager Flygtningenævnets formand (dommer), næstformand, to medlemmer (indstillet af Advokatrådet og Udlændinge og Integrations Ministeriet).

Hjemrejsestyrelsen

Hjemrejsestyrelsen er ansvarlig for at bistå afviste asylansøgere med hjemrejse, samt forestå undervisning og aktivering for asylansøgere i udrejseposition. 

Politiet

Politiet er ansvarlig myndighed for registrering af asylansøgere. Nordsjællands Politi, Udlændingecenter Nordsjælland (UCN) behandler udlændingesager og bistår i hjemsendelsen af afviste asylansøgere. 

Dansk Flygtningehjælp

Dansk Flygtningehjælp er en privat, humanitær og myndighedsuafhængig organisation, som bistår asylansøgere med fx uafhængig, juridisk rådgivning, retshjælp og vejledning.

Fase 1

Ankomst og modtagelse

Ankomst til Danmark

Politiet er ofte den første myndighed, udlændinge møder ved indrejse i Danmark, uagtet om det sker i lufthavnen, ved grænsen, på Modtagecenter Sandholm eller en politistation.

Registrering

Personen, der ønsker at søge asyl i Danmark, registrerer sig som asylansøger ved politiet ved at udfylde et ansøgningsskema. Politiet er ansvarlig for registrering af asylansøgninger med navn, fødselsdato, hjemland, foto og fingeraftryk. Asylansøgeren får udstedt et asylkort som personligt ID.

Indkvartering

Efter registrering er asylansøgerne omfattet af Udlændingestyrelsens underholds- og indkvarteringsforpligtelse. Asylansøgerne bliver først indkvarteret på Modtagecenter Sandholm. På sigt bliver de flyttet til et opholds- eller om nødvendigt specialcenter i det danske asyldriftssystem, imens myndighederne behandler deres asylansøgning.

Oplysnings- og motivsamtale

Asylansøgerens første møde med Udlændingestyrelsen er til en oplysnings- og motivsamtale (OM-samtale), som skal klarlægge asylansøgerens identitet, nationalitet, familie, rejserute, årsag til flugt fra hjemlandet og motiv for at søge asyl i Danmark.

Dublin forordningen

Forordningen omfatter asylansøgere, der er registreret i andre EU/ EØS-lande. Den klarlægger, at en asylansøger som udgangspunkt skal have sin sag behandlet i det land, hvor vedkommende først er registreret. Udlændingestyrelsen vurderer, om asylansøgeren skal have sin sag behandlet i Danmark eller skal overføres til et andet EU/EØS-land.

Asylansøgeren kan ved afgørelse om overførsel til et andet land klage til Flygtningenævnet og modtage gratis retshjælp og være repræsenteret af Dansk Flygtningehjælp i klagesagen.

Fase 2

Sagsbehandling

Behandlings-
procedure

Under Udlændingestyrelsens sagsbehandling, er asylansøgerne indkvarteret på et asylcenter, hvor de modtager lommepenge, skoleundervisning og aktivering.

Udlændingestyrelsen er ansvarlig for behandling af alle asylansøgninger i første instans efter følgende procedurer:

Normalprocedure

Asylansøgeren vil blive indkaldt til anden samtale hos Udlændingestyrelsen til uddybning af asylmotiv (OM-samtalen og ansøgningsskema).

Asylansøgeren vil blive stillet mange og detaljerede spørgsmål om oplevelser, der kan være svære at tale om. Der bliver skrevet samtalereferat, som asylansøgeren skal godkende.

Åbenbart grundløs- og åbenbart grundløs haster procedure

Udlændingestyrelsen kan behandle en sag i åbenbart grundløs-proceduren, hvis betingelserne for at få asyl åbenbart ikke er opfyldt, og hvis DRC Dansk Flygtningehjælp er enig i denne vurdering. Vurderer DRC derimod, at sagen ikke egner sig til åbenbart grundløs-proceduren, går sagen tilbage til den normale procedure, og et eventuelt afslag påklages automatisk til Flygtningenævnet.

Fase 3

Afgørelse om ophold eller udrejse

Meddelelse om ophold

Asylansøgeren vil modtage et brev med Udlændingestyrelsens afgørelse af sagen. Til meddelelse af opholdstilladelse følger tildeling af en integrationskommune, som overtager ansvaret for den nye borgers etablering i Danmark.

Ved afslag på asylansøgningen bliver sagen automatisk påklaget til Flygtningenævnet. Hvis Flygtningenævnet ændrer Udlændingestyrelsens beslutning om afslag, bliver asylansøgeren tildelt en bopælskommune.

Afslag

Afviste asylansøgere har mulighed for at søge om at få asylsagen genoptaget, men udelukkende hvis der er væsentlige, nye oplysninger, som er fremkommet efter afgørelsen, eksempelvis ændrede personlige forhold, ændringer af situationen i hjemlandet eller som følge af en ændret praksis i Flygtningenævnet i lignende sager.

Medvirken til egen hjemrejse

Mange afviste asylansøgere rejser selv ud af Danmark eller udrejser med hjælp fra Hjemrejsestyrelsen, som er ansvarlig for at arrangere hjemrejsen for afviste asylansøgere, hvis de ikke selv har midler til det. Medvirker en afvist asylansøger til egen hjemrejse, bliver vedkommende overflyttet til et udrejsecenter frem til sin udrejse af Danmark.

Hvis det ikke er muligt at udsende den afviste asylansøger, kan der i særlige tilfælde tildeles en midlertidig opholdstilladelse som udsendelseshindret på betingelser som fx, at der er gået minimum 18 måneder, hvor det ikke har været muligt at sende den afviste asylansøger ud af Danmark eller at Hjemrejsestyrelsen vurderer, at udsendelse til det pågældende land anses for udsigtsløs.

Vil en afvist asylansøger ikke udrejse frivilligt af Danmark, kan Hjemrejsestyrelsen med assistance fra politiet udsende personen med tvang. Den afviste asylansøger kan i så fald blive pålagt motivationsfremmende foranstaltninger for at motivere den enkelte til at rejse tilbage. Personen vil typisk blive flyttet til udrejsecenter Sjælsmark eller Kærshovedgård, få frataget sine lommepenge, ikke have mulighed for at deltage i skole eller praktik, og udgangspunktet er, at den afviste asylansøger kan blive frihedsberøvet med henblik på tvangsudsendelse.

Skip to content