Aktivering og nødvendige opgaver

Alle beboere over 17 år bliver tilbudt 380 timers individuel aktivering årligt. Aktiveringen består bl.a. i at udføre praktisk arbejde på centrene som hjælp til indvendig og udvendig vedligeholdelse og reparationer.

Aktiveringen kan også bestå i at hjælpe til med administrative opgaver. Derudover bliver AsylSyds beboere over 17 år tilbudt aktivering i centrenes træningskøkkener, snedkerværksteder, cykelværksteder, frisørsaloner, kvindeklubber, legestuer og second hand butikker.

Andre aktiveringstilbud består i, at beboerne deltager i forskellige sports-, sociale og kulturelle aktiviteter eller praktikophold udenfor centrene.

Nødvendige opgaver består i, at alle beboere mellem fra 18 år har pligt til at hjælpe med madlavning, oprydning og rengøring af egne værelser samt inden- og udendørs fællesarealer.