Frivillighed

Om det er som “cykelsmed” på cykelværkstedet på Børnecenter Tønder, at oprette en facebook-gruppe for et frivillige netværk omkring Center Aaløkke eller arrangere et arrangement på Center Hviding for beboerne og lokalbefolkningen, så er de frivillige hænder og initiativer en uvurderlig del af at drive asylcentre på den bedst tænkelige og mulige måde.

De frivillige kræfter er sammensat af mennesker med vidt forskellige baggrunde. Det er folk fra lokalsamfundet, der bruger deres fritid sammen med asylanter på de respektive centre. Det er værdifuldt både for asylanterne og AsylSyd. De frivillige kan på mange måder tilrettelægge deres indsats, som de gerne vil. De har frie rammer til at lave det, de gerne vil. De er jo i princippet besøgsvenner og kommer i asylanternes hjem, fordi de har lyst. Der indhentes straffe-og børneattest på alle frivillige.

Kontakt os og hør mere om mulighederne for at gøre en forskel.

Donationer

Vi har oprettet Second Hand butikker på opholdscentrene, og vi tager med glæde imod donationer som tøj, legetøj og andet, som vi kan sælge videre til beboerne. Indtjening fra salg går til arrangementer for beboerne.

DONATIONER FRA PRIVATE
Ønsker du at donere tøj, legetøj, sengetøj, autostole, køkkengrej og meget andet, kan du aflevere det i Second Hand butikkerne på de enkelte centre eller i receptionen på det pågældende center inden for deres åbningstid. Vi sætter stor pris på, hvis du mærker din donation med køn og størrelse – og vi sætter stor pris på, at du vil give et bidrag til beboerne.

DONATIONER FRA FORENINGER/VIRKSOMHEDER
Foreninger, der ønsker at donere for eksempel fribilletter til arrangementer, ønsker at tilbyde aktiv deltagelse i et event eller begivenhed eller irksomheder, der ønsker at donere fra deres overskudslager eller en service, venligst send en mail direkte til center mail-adressen til det pågældende center.

Salg af donationer

Tøj og legetøj, sengetøj og autostole og meget mere sælges i Second Hand butikkerne til et symbolsk beløb – vi sælger almindelige brugte varer for 1 kr, og får vi nyere og ubrugte varer ind, sælges de for 5 kr.

Indtægten fra Second Hand butikkerne går til aktiviteter til glæde for beboerne. Af tidligere aktiviteter kan nævnes: Fodbold (indkøb af mål og fodboldstøvler), børnegymnastik (indkøb af gymnastikudstyr), aktiviteter i det kreative værksted (indkøb af symaskiner), aktiviteter i cykelværksted (indkøb af reservedele).

Vi driver vores Second Hand butikker i samarbejde med frivillige og beboerne på centrene. Har du lyst til at donere din tid og hjælpe til i en af vores Second Hand butikker, så tag kontakt til et af vores centre. Se, hvilket center der ligger nærmest dig, samt hvornår du kan komme og aflevere dine ting.