PRESSEMEDDELELSE: Nyt samarbejde styrker sprogundervisningen i AsylSyd

Siden maj i år har AsylSyd tilbudt sine kvindelige beboere og deres børn i alderen 0-1 år at deltage i et særligt pædagogisk tilbud, der kombinerer mødregrupper og danskundervisning på asylcentrene i Løgumkloster og Hviding. Ordningen er et samarbejde mellem AsylSyd og Tønder Kommunes Biblioteker. 

Mødregrupperne i AsylSyd er blot ét ud af flere eksempler på, hvordan AsylSyd opfylder sine undervisningsforpligtelser overfor Udlændingestyrelsen. I AsylSyds mødregrupper skaber Benedicte Kjær, projektmedarbejder og sprogpsykolog ved Tønder Kommunes Biblioteker, et trygt udviklings- og læringsrum for sproglig udvikling hos mødre og børn. Gennem sproglige øvelser med bøger og læsning styrker både mødre og børn deres sproglige udvikling. 

I praksis bliver øvelserne i mødregrupperne udført gennem guidede aktiviteter med bøger som omdrejningspunkt. 

”Det er ikke alle mødre der ved, hvad de skal stille op med bøger. Men her arbejder vi så med det, vi kalder dialoglæsning. I bogen er der fx afbilledet en ko eller en stol, som vi taler så med dem om og samtidig lærer helt simpel sprogtræning. Også sang med fagter, højtlæsning og motorikøvelser bidrager til læringen af det danske sprog”, fortæller Benedikte Kjær. 

”Early literacy” – handler om tidlig læring 

Metoden der anvendes hedder ”early literacy” og handler helt grundlæggende om, at man ved at lege med og begå sig i skriftsproget, styrker sine sproglige færdigheder lang tid før skolestart. Denne form for læring har stor indflydelse på barnets videre forudsætninger for at lære hele livet igennem.

”Vores målsætning er at udvikle både mødrenes og børnenes sprogforståelse ved at udvikle en sprogkuffert, som mødrene kan bruge til at understøtte barnets læring – også i tiden efter mødregruppen”, forklarer Benedicte Kjær.

AsylSyds mødregrupper er et projekt med flere ben. Udover 1:1 tid mellem mor og barn i asylcentrenes lokaler, så handler mødregrupperne også om at etablere kontakt til lokalsamfundet, fx med ture ud af huset til vandet eller museumsbesøg. Mødrene lærer gennem etablering af kontakt til lokalsamfundet, at de ikke skal lade sig styre af nogen social kontrol. 

Sideløbende med mødregrupperne understøtter AsylSyds sundhedsplejerske, Helle Kirk Christensen, både den sproglige udvikling og de aktiviteter, der relaterer sig til livet som mor i det danske samfund. Det gør hun i sine konsultationer med mødrene og deres børn, som er en del af AsylSyds sundhedsbetjening. Et eksempel er, at mødregrupperne sætter fokus på kulturel læring. Her får kvinderne forståelse for, at det danske samfund ikke blot er opstået af sig selv – at der fx er blevet kæmpet for kvinderettigheder i Danmark, hvilket kommer bag på mange, fortæller Helle Kirk Christensen. 

Øgede beskæftigelsesmuligheder 

Statistikkerne i Danmark viser desværre stadig, at et højt antal kvinder med anden etnisk baggrund er uden for arbejdsmarkedet. Også i Tønder Kommune. Derfor fremgår det også af Tønder Kommunes beskæftigelsesplan som et særligt indsatsområde. 

Den særskilte indsats i AsylSyds mødregrupper er med til at øge de deltagende kvinders fremtidige beskæftigelsesmuligheder, uagtet om deres fremtid kommer til at udspille sig i eller udenfor Danmark. De sproglige kundskaber og den kulturelle læring, som kvinderne og børnene i mødregrupperne modtager, vil forhåbentlig på sigt bidrage til en positiv arbejdsmarkedsintegration for de kvinder og børn, der bliver tildelt ophold i Danmark. 

FAKTA om AsylSyd og det lokale samarbejde 

Siden august 2015 har AsylSyd, der er en afdeling under Tønder Kommune, været driftsoperatør for Udlændingestyrelsen. Opgaven er at sikre beboerne på AsylSyds centre en tryg, værdig og meningsfuld opholdstid under Udlændingestyrelsens behandling af deres asylsag. 

Som driftsoperatør tilpasser, sammensætter og normerer AsylSyd et fagligt kvalificeret og tilstrækkeligt personale (inkl. underleverandører af ydelser som fx undervisere) til at løse driftsopgaven på asylcentrene. Det sker med i balance med den aktuelle beboersammensætning, det aktuelle indkvarteringsbehov og i samarbejde med eksterne aktører – helst lokale.