AsylSyd-beboere deltog på Folkemødet 2019

Igen i år deltog beboere fra AsylSyd på det årlige folkemøde, som traditionen tro bliver afholdt i Allinge i uge 24. Anledningen var, at de skulle deltage på AsylLiga-all-stars-fodboldholdet, som i forbindelse med festlighederne skulle dyste mod forskellige kendishold.

Om folkemødet

Folkemødet er 4 festlige debatdage, som samler flere end 100.000 mennesker i alle aldre samles til at hylde det danske demokrati og fællesskab. Formålet er at styrke demokratiet og dialogen i Danmark ved at skabe en ny ramme for, at borgere kan møde erhvervslivets beslutningstagere, interesseorganisationer og politikere ansigt til ansigt.

“I 2018 deltog 1.136 foreninger, virksomheder, interesseorganisationer og politiske partier. 648 presseakkrediterede journalister var til stede under de fire debatdage. 76% af Folkemødets arrangører oplever, at de får udbygget deres samarbejdsrelationer, og næsten halvdelen får indflydelse på lovgivning/regulering af deres fagområde. 82% af de personer, der deltager i privat regi, oplever, at de får ny og brugbar viden om politiske spørgsmål, og mere end halvdelen vender hjem med lyst til at blive mere politisk aktiv.”

Kilde: https://folkemoedet.dk/om-folkemoedet/om-folkemoedet/